Fordomme og misforst\u00e5elser er en stor udfordring for mennesker med psykisk sygdom \u2013 og for deres p\u00e5r\u00f8rende. Og frygten for at blive d\u00f8mt, stemplet og m\u00f8dt med afstandtagen g\u00f8r, at mange helst vil holde det skjult for omverdenen, hvis de f\u00e5r en psykisk sygdom. <\/p>
I en unders\u00f8gelse fra 2014 blev personer med psykisk sygdom spurgt, om de kendte til at skjule deres sygdom. 70% svarede, at de p\u00e5 et eller andet tidspunkt havde skjult deres psykiske lidelse, og mellem 30 og 40 % havde undladt at s\u00f8ge job eller uddannelse pga. deres psykiske sygdom. Nogle diagnoser er generelt mere tabubelagte og negativt opfattet end andre. Det er fx tilf\u00e6ldet med sygdomme som skizofreni, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser. Desuden ser det ud til, at de personer, som mener, at de har noget at miste, fx et job, i h\u00f8jere grad s\u00f8ger at holde deres sygdom skjult.\u202f\u202f <\/p>
Men n\u00e5r problemerne bliver gemt af vejen for l\u00e6nge, f\u00e5r de ofte lov til at udvikle sig langt mere, end de beh\u00f8ver. Og n\u00e5r man ikke taler om det, der er sv\u00e6rt, og som fylder meget, kan det g\u00e5 ud over livskvaliteten. Udenlandske unders\u00f8gelser har vist en st\u00e6rk sammenh\u00e6ng mellem selvstigmatisering og d\u00e5rlig livskvalitet hos personer med psykisk sygdom. <\/p>
Psykiatrifondens unders\u00f8gelse fra 2016 peger p\u00e5, at mennesker med psykisk sygdom oplever tabu som noget af det allervigtigste at g\u00f8re noget ved. <\/p>
N\u00e5r man har en psykisk sygdom, har man brug for den samme forst\u00e5else, medf\u00f8lelse og omsorg, som man oftest f\u00e5r, n\u00e5r man har en fysisk sygdom.\u202f <\/p>
Holdningen til mennesker med psykisk sygdom h\u00e6nger sammen med viden og fakta. Vores opfattelse af psykisk sygdom er formet af de fremstillinger og fort\u00e6llinger, vi m\u00f8der i sundhedssektoren, p\u00e5 arbejdspladserne, i skolerne, i fritidslivet, i medierne, i film og b\u00f8ger \u2013 og i det hele taget i den m\u00e5de, vi taler med hinanden. Og det er langt fra altid baseret p\u00e5 fakta. Tv\u00e6rtimod. Der er stadig myter og misforst\u00e5elser, og de er med til at fastholde et forvr\u00e6nget billede af psykisk sygdom. <\/p>
Nuanceret viden og fakta p\u00e5virker vores opfattelse af og holdning til mennesker med psykisk sygdom. Generelt er det s\u00e5dan, at jo mere viden om psykisk sygdom man har, jo st\u00f8rre forst\u00e5else har man for den enkelte. <\/p>
\u00c5benhed om psykisk sygdom er som udgangspunkt godt, om end det nogle gange kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt at overveje, hvem man fort\u00e6ller hvad og hvorn\u00e5r. Det kan v\u00e6re s\u00e5rbart at \u00e5bne op, fordi man m\u00e5ske ikke bliver m\u00f8dt med en god forst\u00e5else, og det kan g\u00f8re ondt. Derfor kan det v\u00e6re vigtigt at passe p\u00e5 sig selv ved at dosere, hvor meget man fort\u00e6ller til hvem. Det kan fx v\u00e6re en god id\u00e9 at vente lidt med at fort\u00e6lle om sin sygdom, hvis man starter p\u00e5 et nyt job eller en uddannelse. Det er altid individuelt, hvor stor \u00e5benhed, man har det godt med.\u202f <\/p>
Forst\u00e5else og \u00e5benhed kan b\u00e5de v\u00e6re til gavn for dem, der har en psykisk sygdom, for dem, som er i risikogruppen, og for de mange, som er p\u00e5r\u00f8rende. Samtidig er det med til at give livskvalitet til det enkelte menneske, som har psykisk sygdom inde p\u00e5 livet, fordi de ikke beh\u00f8ver at f\u00f8le skyld og skam, og fordi de ikke beh\u00f8ver at fortie det, der er sv\u00e6rt. \u00c5benhed kan ogs\u00e5 v\u00e6re en stor lettelse. Og \u00e5benhed kan medvirke til, at flere s\u00f8ger den hj\u00e6lp, de har brug for \u2013 i tide.\u202f <\/p>
Men det er klart, at frygten for omgivelsernes reaktion kan v\u00e6re en barriere for \u00e5benhed. Ofte viser frygten for \u00e5benhed sig dog at v\u00e6re ubegrundet. En unders\u00f8gelse fra 2014, viser, at for langt st\u00f8rstedelen af de personer, der har fortalt \u00e5bent om deres sygdom p\u00e5 uddannelser og arbejdspladser, har det ikke haft negative konsekvenser. Fx siger kun 4% af dem, der har v\u00e6ret \u00e5bne over for deres studiekammerater, at det har givet dem et d\u00e5rligere forhold til dem, og kun 2% af dem, der har v\u00e6ret \u00e5bne p\u00e5 deres arbejdsplads, angiver at have f\u00e5et et d\u00e5rligere forhold til deres kolleger.\u202f <\/p>
L\u00e6s artiklen her: psykiatrifonden.dk<\/a><\/p>","published_at":"2021-10-01 10:35:12","created_at":"2021-10-26T08:09:27.000000Z","updated_at":"2021-10-26T08:09:27.000000Z"}}